Tilbage til oversigten

Nu skal du registrere din arbejdstid

Nye regler om registrering af arbejdstid skal sikre at virksomhederne kan dokumentere at reglerne om arbejdstid overholdes. Alle virksomheder er omfattet af de nye regler.

Når juni bliver til juli, træder der nye regler i kraft, der påvirker alle virksomheder.

Fra 1. juli skal alle ansatte registrere deres daglige arbejdstid for at sikre dokumentation for at arbejdstidsreglerne overholdes.

For nogen vil det ikke gøre den store forskel, da de allerede registrerer deres arbejdstid, men det for andre bliver en stor forandring at skulle holde regnskab med hvor mange timer, de har arbejdet.

Det er EU regler med udspring i Arbejdstidsdirektivet, der skal sikre at virksomhederne kan dokumentere om medarbejderne får de nødvendige hvileperioder samt sikre sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

”Du skal som arbejdsgiver kunne bevise, at du overholder reglerne om hviletid og maksimal arbejdstid. Derfor indføres kravet om tidsregistrering,” siger Sissel Victoria Egede-Pedersen fra Alares Advokatfirma i Nykøbing F.

De nye regler kommer på baggrund af en dom ved EU Domstolen, hvor den spanske fagforening CCOO sagsøgte Deutsche Bank for ikke at kunne sikre, at reglerne for arbejdstid blev overholdt.

EU dom bag ny lov

Dommen slog fast, at arbejdsgiverne skal indføre registrering af lønmodtagernes daglige arbejdstid. Formålet er ifølge EU-Domstolen at sikre, at regler om maksimal ugentlig arbejdstid og hviletid overholdes, så medarbejdere ikke overbelastes af for meget overarbejde. Loven handler altså ikke om overvågning af medarbejdere, men om at sikre deres rettigheder.

Dommen er nu blevet til en lov, der blev vedtaget 23. januar i år af Folketinget, og den skal sikre overholdelse af gældende regler om daglig og ugentlig arbejdstid samt maksimal ugentligt arbejdstid.

Det betyder at virksomhederne skal indføre et system, der kan registrere og måle arbejdstiden i Danmark ved hjælp af et objektivt, pålideligt og tilgængeligt tidsregistrerings system.

”Arbejdstageren har pligt til at registre den daglige arbejdstid, men det er kun når den afviger fra den aftalte arbejdstid. Det vil sige, at når der arbejdes mere end den arbejdstid der er aftalt, så skal det registreres,” siger Sissel Victoria Egede-Pedersen. 

Medarbejdere skal derfor registrere når deres samlede daglige arbejdstid overskriver den aftalte arbejdstid. Der er ikke krav om specificering af tidsrum eller andet. Der er heller ikke krav om at registreringen skal ske i noget bestemt system eller hvor ofte den skal ske. Det er valgfrit, hvordan den enkelte virksomhed vælger at gribe den an. Alle tidsregistreringer skal gemmes 5 år tilbage.

Brug eksisterende lønsystem

”Brug jeres eksisterende lønsystem til at registrere arbejdstiden. Det er mit indtryk, at alle udbydere af lønsystemer har udviklet en løsning til deres system, der kan administrere registreringen af arbejdstid og derfor er det en god ide at kontakte dem i forberedelsen til tidsregistreringen,” siger Sissel Victoria Egede-Pedersen.

Ifølge Sissel Egede-Pedersen er det især kontorarbejdspladser, der vil opleve de største udfordringer med fremover at skulle registrere arbejdstid, da det er nyt. Reglerne gælder for alle virksomheder uanset størrelse, og der er ikke nogen nedre grænse. Det er dog et krav, at der skal være ansatte i virksomheden, så enkeltmandsvirksomheder uden ansatte er ikke omfattet.

”Der er en skepsis i mange virksomheder til tidsregistreringen, da de oplever at det ikke vedkommer dem og det opfattes som en ekstra administrativ byrde. Reglerne om hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid gælder for alle virksomheder, og derfor skal de vænne sig til at de skal registrere deres arbejdstid,” siger Sissel Victoria Egede-Pedersen fra Alares Advokatfirma.

Alle er omfattet – næsten

Der er få undtagelser fra kravet om tidsregistrering. Medarbejdere, der arbejder som såkaldte selvtilrettelæggere, skal ikke registrere deres arbejdstid og er undtaget for reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid på 48 timer, pausereglerne samt natarbejdereglerne.

”Det skal fremgå af deres ansættelseskontrakt at de arbejder selvtilrettelagt. Det er afgørende at de reelt selv bestemmer hvornår de arbejder. Det er også afgørende, at deres arbejdstid på grund af særlige forhold i jobbet ikke kan måles eller forudbestemmes på forhånd. Direktører og andre med ledelsesmæssige funktioner kan også undtages men kun i helt særlige tilfælde, så undtagelsen er ikke på nogen måde en kattelem i forhold til de nye regler,” siger Sissel Victoria Egede-Pedersen.