Udgivet
24. marts 2023
Lolland-Falster Startup Legatet skal snart uddeles for anden gang. Legatet giver en af Lolland-Falsters mange nye og spændende virksomheder mulighed for at vinde et kontantbeløb på 20.000 kroner samt adgang til rådgivning fra forretningsudviklere hos Business Lolland-Falster.
”Vi ser frem til at modtage ansøgninger fra iværksættere og startups, der gerne vil have hjælp til at blive endnu bedre til at vækste og udvikle deres virksomhed eller produkt,” siger Nicolaj Sand fra Business Lolland-Falster.
Startup Legatet uddeles med økonomisk støtte fra Danske Bank, Nordea, Spar Nord og Lollands Bank. Vinderen af legatet vil udover den økonomiske håndsrækning også få adgang til revisions- og juridisk rådgivning samt adgang til en kontorplads.
Lolland-Falster Startup legatet er ikke en hyldest af den bedste virksomhed.
”Vi går efter den virksomhed, der præsenterer os for den mest interessante udfordring, som de søger hjælp til for at kunne vækste virksomheden,” siger Nicolaj Sand, forretningsudvikler med ansvar for startups og iværksættere i Business Lolland-Falster.
Virksomheden må maksimalt være fem år gammel
Den må maksimalt have fem ansatte
Virksomheden skal have et CVR-nummer registreret i Lolland- eller Guldborgsund Kommune
Frist for ansøgning er 1. maj 2023.
Den første modtager af Lolland-Falster Startup Legatet var virksomheden Marias Lollandske Mark, der er stiftet af Maria Birna Arnardottir. Med Abed Fonden som medejer ønskede hun at opbygge en bæredygtig fødevareproduktion, der ikke blot er CO2-neutral, men som binder mere CO2 i jord og afgrøder, end den afgiver.
Læs mere om Lolland-Falster Startup Legat på https://businesslf.dk/start-up-legat , hvor du kan søge.
Udgivet
24. marts 2023