Udgivet
7. april 2025
Fra grise til fisk? Hvordan kan en tidligere svinestald omdannes til en højteknologisk indendørs fiskefarm?
Hvordan kan man forene grøn omstilling, innovativ teknologi og lokale erhvervsinteresser?
Svaret kan meget vel være RAS – Recirculating Aquaculture Systems – som nu bringes i spil gennem EU-projektet TETRAS, hvor Business Lolland-Falster spiller en central rolle.
“Landbaseret fiskeopdræt med RAS-teknologi er en oplagt mulighed for at skabe lokale arbejdspladser og ny vækst i vores landdistrikter. Teknologien adresserer flere udfordringer på én gang: den reducerer miljøbelastningen, genanvender næringsstoffer i den lokale planteproduktion og giver nyt liv til tomme landbrugsbygninger. Samtidig bringer vi fiskeproduktionen tættere på forbrugerne og mindsker afhængigheden af import fra fjernmarkeder til gavn for både klimaet og det lokale erhvervsliv,” siger Mikkel Wesselhoff, adm. direktør for Business Lolland-Falster.
RAS-teknologi er en avanceret form for fiskeopdræt på land, hvor vandet recirkuleres og renses, så der kun bruges minimale mængder vand. Det gør teknologien både bæredygtig og effektiv – men også krævende at implementere. Derfor arbejder TETRAS-projektet netop med at udvikle integrerede løsninger, der gør RAS økonomisk levedygtig og attraktiv for erhvervslivet.
Business Lolland-Falster står i spidsen for én af de fire pilotprojekter i TETRAS, hvor målet er at udvikle en forretningsmodel for avanceret vandbehandling i RAS-systemer – og vise, at teknologien kan skabe konkret værdi for virksomheder i regionen.
”Vi ser et stort potentiale i at integrere RAS med lokale ressourcer og erhverv – for eksempel restvarme fra industri, adgang til geotermisk energi eller samarbejde med landbrug. Det handler om at tænke i industrielle symbioser, hvor én virksomheds restprodukt bliver en andens ressource,” siger Annette Løttrup-Moore, der er projektleder hos Business Lolland-Falster.
Guldborgsund Kommune er også med i projektet Tetras.
TETRAS-projektet samler partnere fra hele Østersøregionen og arbejder blandt andet med at udvikle forretningscases for brug af teknisk vand, udnyttelse af geotermisk energi og licensmodeller for RAS-farme. Det åbner op for nye markeder – ikke kun inden for fødevareproduktion, men også bioplast, kosmetik og biogas.
For virksomheder på Lolland-Falster betyder det adgang til ny viden, nye teknologier og ikke mindst – nye forretningsmuligheder.
Projektet kører frem til udgangen af 2025, og der er stadig mulighed for at blive en del af udviklingen.
”Vi vil gerne samarbejde med erhvervslivet om at teste teknologier, udvikle koncepter og skabe grøn vækst. RAS er ikke bare en fiskeproduktion – det er en platform for innovation,” siger Annette Løttrup-Moore.
RAS-teknologien anvendes allerede med succes af virksomheder som danske Skagen Salmon og svenske Gårdsfisk.
Skagen Salmons i Skagen, har etableret et avanceret RAS-anlæg med en årlig kapacitet på mellem 3.600 og 4.000 tons laks. Anlægget benytter vand fra Skagerrak, som konstant cirkuleres og gennemgår avanceret rensning bestående af biologiske og mekaniske filtre samt UV-behandling. Over 90 % af kvælstof og fosfor fjernes fra det tilbageførte vand, hvilket sikrer en minimal miljøbelastning. Desuden omdannes slam fra rensningsprocessen til ren energi i et nærliggende biogasanlæg. Det lukkede system eliminerer også risikoen for lakseudslip og problemer med lakselus, som ofte er forbundet med traditionelle havbrug.
I Sverige har Gårdsfisk siden 2013 udviklet et vertikalt integreret RAS-system, der muliggør landbaseret fiskeopdræt med minimal miljøpåvirkning. Virksomheden samarbejder med svenske landmænd om at opdrætte arter som Clarias (afrikansk ålemalle) og Tilapia.
For nylig sikrede Gårdsfisk en investering på 50 millioner svenske kroner for at udvide produktionskapaciteten, styrke brandkendskabet og lancere nye forbrugerrettede produkter.
Eksemplerne viser, hvordan RAS-teknologi kan integreres i lokale erhverv og bidrage til bæredygtig vækst.
”Erfaringerne fra Skagen Salmon og Gårdsfisk viser, at det er muligt at etablere succesfulde og bæredygtige landbaserede fiskeopdræt,” siger Annette Løttrup-Moore fra Business Lolland-Falster.
Ved CELF i Nykøbing Falster er der etableret et demonstrationsanlæg for landbaseret fiskeopdræt. Anlægget er en miniatureudgave af et svensk anlæg, og formålet er at opbygge lokal viden og ekspertise inden for bæredygtigt fiskeopdræt på land. De første fisk, der skal opdrættes, er af arten Clarias (afrikansk ålemalle), en robust ferskvandsfisk fra det centrale Afrika, kendt for sin tilpasningsevne og minimale behov for medicinering.
Demonstrationsanlægget er en del af to EU-projekter; TETRAS og Aqualoop. I TETRAS er samarbejdspartnerne Business Lolland-Falster, Blue Research og Guldborgsund Kommune, og et af målene er i samarbejde med det lokale HTX-gymnasium, at samle data til at udarbejde en livscyklusanalyse (LCA) og udvikle kommunikationsmaterialer til forbrugere, elever, studerende og erhverv.
I EU-projektet Aqualoop er de lokale partnerne VKST og Guldborgsund Kommune. Formålet er at undersøge hvordan fiskeproduktion kan integreres på eksisterende landbrugsbedrifter. Den svenske virksomhed Gårdsfisk er også partner i projektet, og bistår med viden og erfaring.
I løbet af 2025 inviteres interesserede landmænd på en ekskursion til den svenske virksomhed, for med egne øjne at se og høre nærmere om mulighederne.
Den svenske virksomhed Gårdsfisk er partner i projektet.
“Vi ser et stort potentiale i opdræt af fisk i landbaserede anlæg, både de helt store anlæg som Skagen Salmons i Skagen samt i de mindre gårdanlæg. Opdræt af ferskvandsfisk kan bidrage med nye forretningsmuligheder for landmænd på Lolland-Falster og skabe nye arbejdspladser. Vi ser frem til at være med til at sætte skub i denne spændende udvikling,” siger projektleder Annette Løttrup-Moore.
Udgivet
7. april 2025