Udgivet
11. august 2023
Tilbage til oversigten
CO₂ lager ved Rødby skal løse klimaproblem
Dybt nede under den lollandske muld findes (en del) af løsningen på klimakrisen som Danmark og resten af verden befinder sig i på grund af de store mængder CO₂, der udledes til atmosfæren.
Jagten på løsningen er sat ind i området ved Rødby og Rødbyhavn, hvor undergrunden har et stort potentiale som CO₂ lager. 1100 meter nede findes der gode forhold til at etablere et CO₂ lager, der ifølge GEUS (De danske statsgeologer) kan rumme op til 340 millioner tons CO₂.
Manden bag jagten er Christoffer Mouritzen og han er chefgeolog i den danske virksomhed CarbonCuts. Han er sat på en vigtig mission i jagten på løsninger, der gennem fangst og lagring af CO₂ kan være med til at løse klimakrisen.
”Vi når ikke klimamålene, hvis vi ikke får gang i CO₂ lagringen. Lige nu er lagring en god løsning, men der skal ske en længere og vedvarende grøn omstilling, så der udledes mindre CO₂,” siger Christoffer Mouritzen, chefgeolog hos CarbonCuts.
Han er en erfaren geolog, der tidligere har arbejdet for SLB, Maersk Olie og Gas, TotalEnergies og A.P. Møller Holding.
”Vi skal karakterisere undergrunden og kortlægge den geologiske struktur. Vi skal definere, hvordan vi fremadrettet bliver klogere på undergrunden, hvilke dataindsamlingsprogrammer vi skal bruge og hvordan reservoiret ser ud, der hvor vi skal pumpe CO₂ ned. Og så skal vi kende reservoirets fysiske egenskaber som lager, inden vi kan gå i gang,” siger chefgeolog Christoffer Mouritzen fra CarbonCuts.
CarbonCuts har det norske olie- og gasselskab BlueNord (tidligere Noreco) som hovedejer. Bluenord købte for få år siden Shell’s andel på 36,8% af DUC (Dansk Undergrunds Consortium), som ejer hovedparten af de danske gas- og oliefelter i Nordsøen.
”Der er et stykke vej endnu, før vi kan sætte spaden i jorden. Først skal vi sikre os lagringslicensen og det arbejder vi intenst på i år. Vi står stærkt med en solid partner som Bluenord, der ud over den nødvendige kapital også tilfører os mange af de kompetencer, vi får brug for som lagringsoperatør fremadrettet,” siger Ken Wesnæs.
Han er grundlægger af og CEO i CarbonCuts, der med sine ambitioner kan blive en af de første danske operatører inden for CO₂ lagring på land.
CarbonCuts ønsker at etablere et anlæg i Lolland Kommune, der kan modtage og lagre CO₂. Projektet er døbt ”Ruby”, og navnet henviser til at de centrale lager- og havne-faciliteter vil være i Rødby området. Placeringen tæt på havnen i Rødbyhavn er vigtig, da den CO₂ der skal lages, fortrinsvis skal sejles i tankskibe til det underjordiske lager, som CarbonCuts planlægger at etablere i den såkaldte Rødby-struktur.
Energistyrelsen har undersøgt og strategisk miljøvurderet otte områder på land og kystnært i Danmark, hvor der er de rette vilkår for at kunne lagre CO₂ i undergrunden. Et af disse er Rødby-strukturen, som er et område på 10 km gange 20 km ved Rødby og Rødbyhavn på Lolland.
”Rødby er et godt sted, fordi lagene i undergrunden er formet på en måde, der giver os en omvendt skål, hvor vi kan fange CO₂ indenunder. Det kan beskrives som en meget blød bakke på 10 gange 20 km, hvor vi indenunder kan lagre CO₂, så det er virkelig en stor geologisk struktur vi har med at gøre. Rødby er arealmæssigt et af de større områder blandt de otte udpegede områder,” siger Christoffer Mouritzen.
Tykt låg over gaslageret
En kortlægning af den geologiske struktur ved Rødby viser et stort potentiale for lagring af CO₂.
”Det bliver lidt geolog-nørdet nu. Men vi har fra jordoverfladen og ned cirka 500 meter kalk. Derefter nogle lerede lag før der kommer et sandstenslag, der hedder Gassum formationen i cirka 600 meters dybde. Det er det reservoir man kigger på i de andre udpegede områder, men her i Rødby er det et andet lag, vi kigger på. Efter Gassum formationen kommer der lerede forseglende lag i 4-500 meters tykkelse, før vi kommer til Bunter sandstensformationen, og det er netop det reservoir, vi går efter,” siger Christoffer Mouritzen.
Lagene i Rødbystrukturen går fra det højeste punkt i 1100 meters dybde og ned til det dybeste punkt i 1900 meters dybde, og de er aflejret i et meget stort geografisk område, der strækker sig fra Danmark og helt ned til Holland, for 250 mio. år siden. Det giver ifølge GEUS et underjordisk gaslager med en kapacitet på mellem 200 til 340 millioner tons CO₂.
Danmark udleder 44 millioner tons CO₂ om året og har med Klimaloven et bundet mål om at reducere udledningen med 70% i 2023 samt at opnå klimaneutralitet senest i 2050.
For at det kan lade sig gøre, er det nødvendigt at lagre betydelige mængder CO₂ og strukturen ved Rødby kan indeholde mange års udledninger i Danmark samt også udledninger fra landene omkring os.
”Rødby området er godt placeret som CO₂ lager. Vi kommer til at ligge midt i Østersøregionen, og CO₂`en vi skal lagre kan derfor komme fra hele området. Enten til havnen via skibe eller via en rørledning,” siger Christoffer Mouritzen.
Stort erhvervspotentiale
Business Lolland-Falster ser stort erhvervspotentiale i etablering af CO₂ lager i Rødby-området.
”Vi oplever meget stor interesse og investerings-aktivitet inden for den grønne omstilling, og der er store potentialer i sektorkoblinger mellem virksomhederne, f.eks. omkring CO₂. Derfor er CarbonCuts en vigtig brik i den grønne energi-klynge på Lolland-Falster, for de vil både kunne bidrage til den nationale agenda om lagring af CO₂ og den lokale sektorkobling ved distribution af biogen CO₂,” siger Mikkel Wesselhoff, adm. direktør, Business Lolland-Falster.
Licens til efterforskning
Energistyrelsens forberedende undersøgelser har resulteret i en strategisk miljøvurdering, der i midten af juni blev sendt i offentlig høring.
Udbuddet forventes at indeholde fem områder på land og tre områder på havet. Udbuddets områder er så store, at det på det overordnede niveau vurderes, at der kan findes placeringer, hvor konkrete projekter kan designes på en måde, så de ikke får væsentlige negative påvirkninger på miljøet.
”Vi forventer, at der kommer et udbud af de nævnte otte områder, og vi planlægger at ansøge om licensen til området ved Rødbyhavn. I licensansøgningen skal vi byde ind med et arbejdsprogram, der detaljeret beskriver hvordan vi vil gøre det. Energistyrelsen tildeler derefter licens til de virksomheder de mener opfylder kravene bedst,” siger Christoffer Mouritzen.
Det er en længere periode, der venter forude med undersøgelser af undergrunden, før CarbonCuts er klar til at sætte gang i endelig etablering af CO₂ lageret.
Fakta om CCS:
Fuldskala lagring af CO₂ offshore er en kendt teknologi, der blandt andet har været anvendt i Norge siden 1996, men brugt første gang andre steder i verden for mere end 40 år siden.
GEUS har estimeret, at Danmarks undergrund teoretisk kan indeholde op til 22 mia. ton (GT) CO₂. Det svarer til mellem 500 og 1000 års samlede danske udledninger på nuværende niveau – sådan ret teoretisk.
Klima-, energi-, og forsyningsminister Lars Aagaard gav tilbage i februar de første tilladelser til efterforskning for fuldskala CO₂ lagring i den danske del af Nordsøen. Licenserne blev givet til TotalEnergies og et konsortium bestående af INEOS & Wintershall til at undersøge mulighederne for at etablere gaslager i områder, der ligger i gamle udtjente olie- og gasfelter samt i geologiske strukturer med saltvandsholdige porøse sandlag der ikke tidligere er undersøgt.
CO₂ lagringsoperatørerne forventer, at kunne pumpe op mod 13 mio. tons CO₂ årligt ned i Nordsøens undergrund fra 2030.
Sådan fanges CO2
Fangst af CO₂ sker typisk ved, at røggas eller biogas bringes i kontakt med en opløsning, der binder CO₂’en. Efterfølgende opvarmes opløsningen, hvorved CO2’en udskilles. Herefter vil CO₂’en typisk blive afkølet og komprimeret, så den bliver flydende, hvorefter den transporteres via rør, lastvogn eller/ og skib til et lager 1-3 km nede i undergrunden. I lageret, der f.eks. kan være et tidligere olie- og gasfelt eller en anden geologisk velegnet struktur, vil CO₂’en permanent holdes flydende pga. det naturligt høje tryk. Her vil CO₂’en blive fanget i lageret, senere blive opløst og over tid blive til nye mineraler i undergrunden.