Tilbage til oversigten

Grøn industriklynge på vej i Nakskov

En bred gruppe af nye og eksisterende virksomheder i Nakskov er gået sammen om at skabe en grøn industriklynge – en grøn symbiose på Lolland-Falster.

Nakskov er godt på vej til at udvikle en grøn industrisymbiose, hvor en lang række virksomheder indenfor den grønne omstilling vil arbejde sammen om at udnytte hinandens råvarer og energistrømme.

En bred gruppe af nye og eksisterende virksomheder er gået i samarbejde fordi de kan se at der er stor fordel for dem sammen og enkeltvis at arbejde sammen. Det er sektorkobling i praksis. Fælles for dem alle er placeringen i Nakskov på eller ved Nakskov havn og Stensø erhvervsområdet.

”Vi er i gang med at skabe en grøn industriklynge på Lolland-Falster, der giver os gode kort på hånden i fremtiden. Virksomhederne bliver stærkere sammen fordi de dels kan arbejde sammen og dels fordi de kan levere værdifulde råvarer til hinanden. Det som er overskudsprodukt i den ene virksomhed kan anvendes som værdifuld råvare i en anden virksomhed og dermed får vi koblet sektorerne sammen på en optimal måde,” siger Mikkel Wesselhoff, adm. direktør Business Lolland-Falster.

Afgørende med infrastruktur

Infrastruktur er en afgørende faktor i den grønne omstilling og sektorkoblingen mellem virksomhederne. Her kommer det nye store erhvervsområde Stensø ved Nakskov Havn samt de store grønne energiparker på Lolland til at spille en afgørende rolle de kommende år som grøn energiklynge.

Vand, varme, grøn strøm, bio-affald, biogas og CO2. Det er de vigtige råvarer, som virksomhederne i den kommende industrisymbiose har brug for. Forbilledet for den grønne industrisymbiose er Symbiosen i Kalundborg.

Det er blandt andet virksomhederne European Energy, Hveiti, Nordic Sugar, Biofuel Technology, Nature Energy og Lolland Forsyning, der er med i arbejdsgruppen omkring klyngesamarbejdet.

En af virksomhederne, der deltager i de jævnlige klyngemøder, er energivirksomheden European Energy. European Energy fremhæver netop samspillet med de øvrige virksomheder i Nakskov som en stor fordel og tillige af stor betydning for at de planlægger at etablere det der til dato bliver Danmarks største Power-To-X anlæg, der skal producere e-Metanol.

En proces, der kræver store mængder grøn strøm og vand, der via elektrolyse bliver omdannet til brint. Den grønne strøm producerer de selv og vandet forventes at komme fra Lolland Forsyning som såkaldt teknisk vand, der er lavet af spildevand.

For at producere e-metanol skal European Energy bruge såkaldt biogen CO2 og den kan leveres fra de nærliggende biogasanlæg, hvor netop biogen CO2 er et overskudsprodukt.

Emil Vikjær-Andresen er chef for Power-To-X hos European Energy og han opfordrer til at der tænkes holistisk, når der planlægges industriprojekter indenfor den grønne sektor.

”Vi ser et kæmpe potentiale i at koble sektorer sammen. Der er rigtig mange synergier mellem de forskellige typer af virksomheder og produktionsanlæg i området. Vi kommer til at have overskudsvarme fra elektrolysen, og den overskudsvarme kan blive sendt ud i fjernvarmenettet i Nakskov. Der vil også være nogle af de virksomheder, der ligger tæt på, som kan bruge vores overskudsvarme og dermed undgår de at skulle bruge fossil energi til at dække deres varmeforbrug,” siger Emil Vikjær-Andresen.

Produktionen af brint kræver vand i store mængder, og her er European Energy i samarbejde med Lolland Forsyning i gang med at finde løsning på hvordan spildevand kan omdannes til teknisk vand, der kan bruges til at producere brint.

”Vi skal bruge meget vand og vi skal have udviklet en løsning, fordi vi kan ikke bruge drikkevand til vores produktion. Vi vil hellere bruge spildevand, der er omdannet til teknisk vand, og der er vi allerede i gang med et samarbejde med kommunen og Lolland Forsyning,” siger Emil Vikjær-Andresen, PtX chef i European Energy.

Masser af vand fra sukkerfabrikken

Og netop vand er noget en af de eksisterende procesvirksomheder har et stort overskud af. Nordic Sugars sukkerfabrik i Nakskov har hvert år 1,4 millioner m3 vand i overskud, når den årlige roekampagne er afsluttet.

Vandet stammer primært fra sukkerroerne, der består af 75 procent vand. Vandet fra sukkerfabrikken ender i de store bassiner på Stensø, hvor jorden i overskudsvandet bundfælder. Det vand, der er tilbage, er så rent at det ledes sammen med kommunens spildevand ud i Langelandsbæltet.

Allan Borreskov er fabriksdirektør på Nordic Sugars sukkerfabrik i Nakskov, og han ser et stort potentiale i at lave en grøn industrisymbiose i Nakskov.

”Der er et kæmpe potentiale i at lave en symbiose i Nakskov. Vi kan se på Kalundborg og se hvordan det er lykkedes der. Det kan også lykkes her. Vi har gode muligheder for at skabe tekniske samarbejder. Hvis nogen har brug for vand, så kan vi levere vand.  Vi har også meget overskudsvarme, og vi kan varme Nakskov by op uden at øge vores kedeldrift,” siger Allan Borreskov.

Nordic Sugar har indgået et strategisk samarbejde med Lolland Forsyning om at de kan overtage sukkerfabrikkens overskudsvand og overskudsvarme.

”Vi har lavet samarbejdet med Lolland Forsyning fordi vi gerne vil signalere overfor de nye virksomheder at de skal blive ved med at tale med Lolland Forsyning om levering af vand, fordi det er dem der skal forsyne virksomhederne med vand,” siger Allan Borreskov.

En anden af de nye virksomheder i Stensø industriklyngen er Hveiti. Virksomheden skal med hvede som råvare producere stivelse, protein og glukose. Det kræver meget energi i form af strøm og varme, og derfor ser Hveitis direktør Svend Brandstrup store fordele i at virksomhederne i Nakskov arbejder sammen.

”Der er meget vi kan samarbejde med de andre virksomheder om. Vi glæder os til at blive en del af Stensø området ved Nakskov Havn,” siger Svend Brandstrup.

Stor betydning for den grønne omstilling

For Allan Borreskov er der store perspektiver i at realisere visionen om en grøn symbiose i Nakskov.

”Jeg håber i den grad, at det bliver en god og positiv historie om Lolland og Nakskov. Jeg er født og opvokset i Nakskov og jeg håber, at det vil vise andre at her kan vi noget som andre ikke kan. At vi kan gå forrest på nogle områder som man vil have svært ved at gøre andre steder i Danmark. Det vil være rigtigt godt at få skabt en positiv fortælling om vores klima og den grønne omstilling skabt og drevet af Nakskov og Vestlolland. ”

”Drevet af Lolland-Falster.”