Udgivet
13. december 2024
2024 bød på mange store og små nyheder om erhvervslivet på Lolland-Falster. En gennemgang af de mere end 80 nyheder om erhvervslivet på Lolland-Falster, som vi har bragt på vores hjemmeside, viser at vi især elsker at læse om andre erhvervsfolk, der har gjort det godt.
Det anbefales at læse dette portræt af det nyvalgte medlem af Business Lolland-Falsters bestyrelse Jakob Søndergaard Nielsen. Han har en fortid som slædefører i Sirius patruljen, og er i dag er adm. direktør for Metalcolour, bestyrelsesleder for Dansk Industri Lolland-Falster og CELF samt nu også nyvalgt medlem af bestyrelsen for Business Lolland-Falster.
Den meste læste artikel i 2024 blev nyheden om European Energys planlagte PtX anlæg i Nakskov, der bliver en af landets største strømforbrugere, når det sættes i drift for at producere e-metanol. En af de mange nye virksomheder, der er på vej til Lolland-Falster.
Her er de ti mest populære historier – og de fortjener alle en genlæsning, da det er gode historier:
Vi skal også fremhæve den historiske dag 17. juni, hvor Hans Majestæt Kong Frederik kom til Rødbyhavn for at deltage i indvielsen af det første tunnelelement.
Et andet højdepunkt var uddelingen af Lolland-Falsters Erhvervspris 2024 på Nykøbing F. Teater, hvor det var Melitek fra Nørre Alslev, der modtog årets erhvervspris.
Samme aften blev den nye Initiativpris uddelt for første gang, og der var tre modtagere af prisen, der alle blev hyldet fra scenen af et samlet erhvervsliv på Lolland-Falster.
Slutteligt kan det anbefales at læse denne artikel https://businesslf.dk/ti-aar-med-fremgang-paa-lolland-falster/ hvor Mikkel Wesselhoff gør status over ti års fremgang på Lolland-Falster.
Udgivet
13. december 2024